Designer søges

For at imødekomme den fortsat stigende interesse for OYOY Living Design’s produktlinje inden for boliginteriør – OYOY LIVING – søger vi nu søger en ambitiøs og visionær designer. 

Du brænder for at udvikle boliginteriør præget af vores skandinaviske oprindelse, og du har en helt naturlig sans og et talent for design. Du er god til at læse og omsætte et eksisterende design-DNA og produktudvikle ud fra det. Kort og godt; du kan opfylde vores mission: “ON A MISSION OF MAKING EVERY HOME AN OYOY LIVING DESIGN HOME “

Vi er en ung designvirksomhed grundlagt i 2012, hvor du omgående vil få ansvar og indflydelse. Som designer i OYOY Living Design vil du bl.a. være med til at udvikle to årlige hovedkollektioner samt flere målrettede mindre kollektioner som supplement. Det er vigtigt, at du har en passion for boliginteriør til det moderne hjem og forstår visionær indretning, farve-brug, grafiske detaljer samt fornemmelsen for kommende trends. Desuden har du et godt kendskab til produktkvalitet, et øje for detaljen og du er stilsikker i alt du gør. 

Jobbet:

Følgende opgaver vil blandt andet være en del af din hverdag:

·      Produktudvikle boliginteriør og møbler til OYOY Living Design’s produktlinje – OYOY LIVING 

·      Udarbejde arbejdstegninger og produktionsark / style sheets til leverandører

·      Kommentere på prøver

·      Udarbejde prints

·      Udarbejde kollektionsoversigter

·      Planlægge og assistere ved fotoskydninger – både in-house / out-house

·      Messe- og standplanlægning min. 2 gange årligt

·      Messedeltagelse i ind- og udland

·      Du arbejder fortroligt i Adobe design-programmer, 3D tegneprogrammer som fx Rhino

·      Du er sikker bruger af MS Office pakken

·      Du løser diverse praktiske og forefaldende arbejdsopgaver inden for dit felt 

Din profil:

Som person er du udadvendt og åben for nye udfordringer. Samtidig har du en struktureret tilgang til dine opgaver og endelig er du en holdspiller, der deler successer og gerne træder til med en hjælpende hånd. Du skal kunne arbejde selvstændigt og proaktivt og du er ikke være bange for at ”tage fat” og levere det nødvendige. Vi har en pulserende og farverig hverdag, og det er derfor vigtigt, at du evner at håndtere flere opgaver ad gangen og bevarer roen, når der er fart på.

·      Du har som minimum en grunduddannelse fra en designskole og gerne 1-3 års erfaring

·      Du har sans og passion for boliginteriør, møbeldesign, mode, indretning, farver og grafik

·      Kreativt øje og god til at aflæse trends og farver

·      Du tager ansvar og overholder deadlines

·      Du er produktiv, engageret og arbejder målrettet

·      Du er en team-player med gode samarbejdsevner

·      Du er kvalitetsbevidst, grundig og detaljeorienteret

·      Du nyder at arbejde i et team med en uformel omgangstone

·      Du tager initiativ, arbejder målrettet og bidrager positivt til et stærkt samarbejde

·      Du taler og skriver engelsk flydende – gerne andre sprog

OYOY Living Design tilbyder:

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en vækstorienteret international forankret virksomhed. Hverdagen hos OYOY Living Design er alsidig og i samarbejde med den Kreative Direktør og dynamiske kollegaer vil du have gode udviklingsmuligheder i den positive ånd der præger OYOY Living Design. 

·     Arbejdstid: 37 timer ugentligt

·     Startdato: snarest muligt, men vi venter gerne på den rette 

·      Lønpakke: efter kvalifikationer

·      Ansøgningsfrist: 22. februar 2019. Ansøgninger behandles løbende ligesom der løbende afholdes samtaler. 

Skulle du have spørgsmål til jobbet og OYOY Living Design, er du velkommen til at kontakte Kreativ Direktør Lotte Fynboe på lotte@oyoy.dkeller 53 38 39 91 eller Direktør Søren Anker Hansen på soren@oyoy.dkeller 60 13 00 80.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV med vellignende foto, samt din opdaterede produkt-portefølje på: job@oyoy.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

_______________________ 

OYOY Living Design A/S er en design- og livsstilsvirksomhed, der siden sin opstart i 2012 har oplevet en markant vækst. Vores produkter sælges i dag i størstedelen af verden gennem design- og livsstilsbutikker og online-platforme og vores fokus er designprodukter til boligen samt designs til børn og børneværelset. Vi har afsæt i den skandinaviske designtradition, som vi formidler og formgiver med kærlighed til både det klassiske, og med nyfortolkning af fine minder fra vores barndom. Vi er i alt 9 fuld- og deltidsmedarbejdere og har til huse i nyrenoverede lokaler Hammershusvej i Herning.


 

Du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at modtage ansøgninger fra dygtige folk. 
Vi gemmer disse og tager dem i betragtning, hvis en stilling senere åbner op.

Uopfordrede ansøgninger skal sendes til oyoy@oyoy.dk